« Stopchildporno.be: Child Focus in de strijd tegen kinderpornografie op het net / Child Focus dans la lutte contre la pornographie enfantine sur Internet / Child Focus fights against child pornography on the Internet | Main | Denmark -The Media Council for Children and Young People: You are what you upload online! »

The Minister of Culture, Denmark: Ministerens indlæg

Over det sidste årti er børn og unges kulturelle verden blevet udvidet med nye digitale muligheder. Det kulturelle liv foregår ikke kun offline i biografen, på biblioteket eller foran fjernsynet. Børn og unge ser også film og tv på internettet og mobilen, og de lytter til musik online og spiller spil online. I det hele taget foregår en stor del af børn og unges hverdagsliv på internettet og med mobilen. De har taget de nye medier og deres muligheder til sig lige med det samme, mens vi voksne har haft brug for lidt længere tid til at vænne os til den nye online verden.

For bare to år siden var ”webloggen” en helt ny trend, som de færreste danskere havde hørt om. Chatportalerne var noget, som de fleste voksne opfattede som børnenes helt eget ubegribelige univers. Men i dag, hvor jeg skriver mit indlæg til Sikker Internet Dag Bloggen 2008, er det at ”blogge” og ”netværke online” blevet en naturlig del af danskernes begrebsverden. De fleste danskere har læst en blog, mange har prøvet at blogge selv. Selv har jeg blogget en hel del de sidste par år. Og mange voksne har tilmed prøvet at ”netværke” på internettet via online profiler og chatportaler – helt ligesom børnene. Nu kan forældre og lærere altså pludseligt se, hvorfor børn og unge er så vilde med internettet og mobilens muligheder.

Men at leve livet online og digitalt er samtidig et stort personligt ansvar. For børn og unge kræver det f.eks. en række etiske kompetencer, når de lægger ting og sager om sig selv og andre på nettet. Når hele verden er dit publikum, kan det nemlig nemt gå galt, hvis man ikke tænker sig rigtigt godt om. Og har du først trykket ”publish”, så er du ”på” her og nu og i lang tid frem over. Derfor er dette års tema for Sikker Internet Dag bloggen også utroligt vigtigt: Livet online er, hvad vi selv gør det til.

Så tænk jer godt om, når I lægger billeder, film og tekster om jer selv og andre på nettet.

Jeg er som kulturminister glad for, at Medierådet for Børn og Unge igen i år har taget initiativ til at fejre den internationale ”Sikker Internet Dag” med fokus på den etiske og sikre brug af internettet og mobilen blandt børn og unge. For internettet er et mægtigt instrument, der kræver et stort personligt ansvar fra de unge brugere.


Brian Mikkelsen
Kulturminister
kum_logo.gif

TrackBack

TrackBack URL for this entry:
http://blog.eun.org/cgi-bin/mt/mt-tb.cgi/1782

Post a comment

(If you haven't left a comment here before, you may need to be approved by the site owner before your comment will appear. Until then, it won't appear on the entry. Thanks for waiting.)